29.03.2011 kl. 11.14

Ingen forsikring til kollapset hal

Konstruktionsfejl i Club Danmark Hallen er så alvorlige, at forsikringsselskabet nægter at udbetale millionerstatning
tekst Mads Tourlin

I juledagene brasede taget på Club Danmark Hallen sammen under tunge snemasser. Men hallen er behæftet med så grove konstruktionsfejl, at forsikringsselskabet Alm. Brand ikke vil betale for skaderne, der løber op i et tocifret millionbeløb.

- Skaden er ikke dækket af hallens bygningsforsikring. Vi har taget eksperternes udsagn til efterretning og har afvist skaden, siger erhvervsdirektør i Alm. Brand, Peter Flemmer, til Ingeniøren.

- Både det ingeniørfirma, vi har haft til at kigge på sagen, og eksperterne fra Statens Byggeforskningsinstitut konkluderer, at der er tale om en grov monteringsfejl og en voldsomt underdimensioneret konstruktion, forklarer han.

Det betyder en stor økonomisk regning for Københavns Kommune, der ejer hallen gennem fonden Valby Multihal-fond.

Regner med retssag

Afgørelsen kommer bag på fondens bestyrelse.

- Der var ikke taget noget forbehold i policen over for konstruktionen. Desuden har vi i 13 år betalt præmie, uden at forsikringsselskabet har gjort anskrig over for konstruktionen, siger fritidschef i Købehavns Kommune, Mads Kamp Hansen til Ingeniøren.

Han forventer, at kommunen må gennem en retssag for at få afklaret erstatningsansvaret, men der bliver også arbejdet på at finde en løsning med forsikringsselskabet.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ingen forsikring til kollapset hal Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger