14.03.2011 kl. 11.03

Indsats får et eftersyn

Et nyt projekt skal for første gang undersøge, hvordan indsatsen over for kriminelle unge fungerer

Landets anbringelsessteder bruger forskellige metoder i kampen for at få unge ud af kriminalitet. Men det er aldrig blevet grundigt efterprøvet, om metoderne rent faktisk virker.

Nu lancerer Servicestyrelsen et nyt pilotprojekt, der skal måle effekten af indsatsen over for de kriminelle unge. Styrelsen vil sammenligne anbringelsesstederne og undersøge, om de har haft held til at bremse de unges kriminelle løbebane.

Ifølge socialminister Benedikte Kiær (K) bliver det stadig mere vigtigt at få et klart overblik over effekten af initiativerne på det sociale område.

- Vi mangler viden om at måle effekter inden for det sociale felt. Derfor har vi kun en begrænset viden om eksempelvis, hvilke anbringelsessteder, der er gode i forhold til kriminelle unge, siger hun.

- Men jeg håber, at dette projekt gør os meget klogere. Dermed kan kommuner og behandlingssteder også lære af hinanden, påpeger ministeren.

Servicestyrelsen vil gennemføre pilotprojektet i samarbejde med seks til otte anbringelsessteder. I første omgang måler man kun to redskaber, men hvis undersøgelsen bliver en succes, skal det overvejes, om projektet kan udbredes.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Indsats får et eftersyn Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger