20.06.2011 kl. 10.45

Dagens tilbud: Køb skolen for en krone

Borgerne i Ørslev ved Ringsted tilbydes at købe byens skole for 1 krone. Men de er lidt betænkelige

1 krone. Så billigt vil Ringsted Kommune sælge den gamle landsbyskole i Ørslev. Senest husede bygningerne en privatskole, men nu lægger kommunen op til at borgerne kan købe den og omdanne den til kulturhus.

Landsbybeboerne har dog ikke tænkt sig at sige ja uden videre, skriver Dagbladet Ringsted. Et køb vil nemlig betyde, at de hænger på udgifterne til vedligeholdelse og opvarmning.

- Vi skal diskutere det i landsbylavet og alle foreninger, så vi har hele byen med os, siger Kai Brorson, der er brugerrådsformand, til avisen.

Beboerne i Ørslev har frem til 1. oktober til at overveje kommunens tilbud og planlægger at holde et borgermøde om sagen til oktober.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Dagens tilbud: Køb skolen for en krone Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger