10.06.2011 kl. 06.05

Bedste balance i 11 år

Den gennemsnitlige kommune er tættere på at have balance i regnskabet, viser nye nøgletal. Men gælden tynger fortsat

Der er bedre balance i gennemsnitskommunens regnskab i 2010 end der har været i 11 år. Og for første gang siden år 2000, har gennemsnitskommunen et samlet resultat, der er bedre end budgetteret. Det viser KREVIs nyeste nøgletal for kommunernes økonomistyring.

Det betyder dog ikke, at der ikke er rum for forbedring. Den gennemsnitlige kommune skylder nemlig 500 kroner pr. borger og fortsætter således med at øge sin nettogæld.

Der budgetteres også fortsat med underskud i gennemsnitskommunen, men hvor det i 2010 var på 810 kroner pr. indbygger, regner man i 2011 kun med et minus på 175 kroner. Det er det laveste niveau siden 2003.

Serviceudgifterne er faldet fra 2009-regnskabet til 2010-regnskabet, når man opgør i faste priser. Det skal dog bemærkes, at serviceudgifterne også var ekstraordinært høje i 2009.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Bedste balance i 11 år Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger