07.07.2011 kl. 12.01

Selvejende skal ikke holde ferielukket

Når man ikke er en kommunal insitution, slipper man også for at følge kommunens lukkedage. Det har de selvejende tænkt sig at udnytte

De selvejende daginstitutioner behøver ikke holde lukket i bestemte perioder af sommerferien, sådan som de kommunale institutioner gør det.

Det fremgår af et svar fra socialminister Benedikte Kiær (K) til lederen af interessefællesskabet Projekt Børnepasning, Michael Engell Hansted. Svaret glæder formanden for bestyrelsen i den selvejende institution Sct. Georgsgårdens Vuggestue og Børnehave i Ringsted.

Vil droppe lukkedage

- Det stemmer fint overens med vores egne tanker. Vi har ikke kunnet forstå, hvorfor vi som selvejende institution skulle være underlagt kommunens bestemmelser, så længere vi overholder den økonomiske aftale med kommunen, siger Thomas Vangsaa til Dagbladet Ringsted.

- Jeg tror det er sidste gang, vi holder sommerlukket. Alle argumenter taler imod at holde lukkedage. Besparelsen er så forsvindende lille, siger han til avisen.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Selvejende skal ikke holde ferielukket Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger