04.07.2011 kl. 11.43

Siger nej til pensions-milliarder

Der er ikke brug for at lade pensionsselskaber medfinansiere renoveringer af kloaknettet, mener vandværk

Pensionsselskaberne er parate til at investere et større milliardbeløb i renoveringen af landets kloakker efter weekendens skybrud i København.  

- Klimaforandringer som skybrud kræver investeringer i milliardklassen, som det kan være svært at finde plads til i de offentlige budgetter. Vi har masser af penge, som vi gerne vil investere i det, så kommunerne kan bruge pengene på velfærd, siger administrerende direktør i PFA, Henrik Heideby, til Berlingske. 

Men det mener Vandcenter Syd, der har ansvaret for vandforsyningen og dermed kloakkerne i Odense og Nordfyns Kommuner, ikke er nødvendigt. Der er nemlig penge nok til renovering.

Har intet med trængte budgetter at gøre

- Der er ingen sammenhæng mellem de trængte kommunale budgetter og renoveringen af kloakkerne. Vi optager i forvejen lån uafhængig af kommunernes økonomi, siger direktør Anders Bækgaard til DR P4 Fyn.

Pensionsselskaberne tilbyder at de via et offentligt-privat samarbejde overtager ansvaret for at vedligeholde og udvide kloaknettet. Det offentlige skal så til gengæld betale investeringen tilbage over en længere årrække.

PFA Pension er klar til at lægge fem milliarder kroner på bordet her og nu, mens PKA og PensionDanmark tilbyder op mod syv milliarder hver.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Siger nej til pensions-milliarder Felter med * skal udfyldes
 
Af: Søren Andersen
Dansk Socialrådgiverforening
Den 04.07.2011 kl. 12:29

Lovgivning forhindrer pensionskasser i at hjælpe kommuner

svar på: Siger nej til pensions-milliarder

Det er jo fint hvis der er penge nok, hvorfor sættes der så ikke gang i den nødvendige renovering? Det vil hjælpe på oversvømmelserne og beskæftigelsen.
Som medlem af en pensionskassebestyrelse oplever vi, at lovgivningen står i vejen for et samarbejde med kommuner og regioner. Hver gang vi tilbyder at ville finansiere en institution eller infrastruktur, mødes vi af lovgivningens krav om, at den offentlige myndighed deponerer et tilsvarende beløb. Så ender sagen der. Peter Brixtofte og Farummodellen spøger fortsat!

Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger