21.01.2011 kl. 11.16

Plads til krævende børn

En ny rapport konkluderer, at de almindelige klasser er i stand til at rumme flere udsatte elever

Børn med særlige behov behøver ikke nødvendigvis at være henvist til specialklasser og -skoler. Kommunale erfaringer viser, at der findes adskillige metoder til at skabe en mere inkluderende folkeskole.

Det er konklusionen i en ny rapport, som Professionshøjskolen UCC. Rapporten samler op på 22 kommunale projekter, der siden 2008 har udviklet og afprøvet forskellige metoder til at fastholde udsatte og krævende børn i almindelige klasser.

Samlet set har projekterne bidraget til, at færre elever henvises til specialklasser. For lærernes vedkommende føler de sig bedre rustet til at undervise børn, der ellers ville være henvist til specialundervisning.

13 milliarder kroner

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) ser store perspektiver i en mere inkluderende folkeskole.

- Vi bruger 13 milliarder kroner årligt på specialundervisningsområdet, hvilket svarer til 30 procent af de samlede udgifter til folkeskolen. 33.000 elever får deres undervisning i specialskoler og specialklasser, konstaterer hun.

- Det er for mange og strider mod regeringens og kommunernes målsætning om, at den almindelige folkeskole skal være inkluderende. Ud over at det er dyrt, har det en række konsekvenser for det enkelte barn, siger ministeren.

Hun opfordrer kommunerne til at tage ved lære af de 22 kommunale projekter.

- Regeringen er klar til at ændre rammebetingelserne, så de i højere grad støtter en inkluderende praksis. Men det er kommunerne, der har ansvaret for den praksis, der udspiller sig på skolerne, fastslår Tina Nedergaard.

Relaterede dokumenter

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Plads til krævende børn Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger