19.01.2011 kl. 12.44

Kommuner skal høres om vindmøller

Fire kommuner er i spil til test af vindmøller. Syv områder skal testes for støjkrav og EU-bestemmelser
tekst Mads Tourlin

Der skal findes plads til omkring 10 prototyper af nye vindmøller, for at producenterne kan udvikle møllerne.

Regeringen har derfor hjulpet med at finde steder til de nye møller, og i dag sender Naturstyrelsen en miljøvurdering til høring om placering af store testmøller på syv områder.

- Vi skal i en tæt dialog med de kommuner, som har potentielt egnede steder til testvind-møller. Vi skal finde de steder, der skal være omdrejningspunktet for udviklingen af nye, mener effektive vindmøller i fremtiden. Det vil være til gavn for både kommunerne og for det grønne Danmark, siger miljøminister Karen Ellemann (V).

Områder skal undersøges

De syv områder fordeler sig på tre arealer ved Stauning i Ringkøbing-Skjern Kommune, to i Tønder Kommune, et i Jammerbugt Kommune og et i Vesthimmerlands Kommune.

Alle områder er indtil videre vurderet som potentielt egnede, men det skal nu undersøges, om de overholder EU-naturbeskyttelsesbestemmelser og krav til støj.

Ud over de nye testpladser, skal der testes og forskes i vindmøller i det nationale testcenter i Østerild, hvor der bliver plads til syv vindmøller.

De nye testpladser kommer til at fylde mindst 54 hektar, som kommer til at rumme to til fire vindmøller.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kommuner skal høres om vindmøller Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger