Danske Kommuner - Ny anmeldelse mod plejefirma
17.01.2011 kl. 16.11

Ny anmeldelse mod plejefirma

Firmaet HandiHelp forsøgte at fuppe sig til penge, mener Viborg Kommune, der nu går til politiet
tekst

Et forsøg på at lokke 457.997 kroner ud af Viborg Kommune skaffer nu det omstridte plejefirma HandiHelp endnu en politianmeldelse på halsen.

Efter en gennemgang af sagen vurderer kommunen, at der er basis for at melde firmaet for forsøg på bedrageri. Dermed slutter Viborg sig til Københavns Kommune, der i sidste uge gik til politiet efter TV2’s afsløringer af HandiHelps metoder.

Svindel og humbug

Ifølge Viborg Kommune sendte firmaet to regninger på henholdsvis 380.909 og 77.088 kroner for arbejde, der aldrig er udført. Efter en henvendelse fra kommunen sendte HandiHelp to kreditnotaer, men forsøget på bedrageri står ved magt, vurderer kommunens jurister.

- Nu har vi fået en juridisk vurdering og konklusionen er, at HandiHelp anmeldes for forsøg på bedrageri. Det er jeg tilfreds med, siger socialudvalgsformand Mette Nielsen (S).

- Det er vigtigt, at vi får sat en stopper for forsøg på svindel og humbug på bekostning af skatteborgernes penge. De handicappede, de reelle firmaer og skatteborgerne har krav på, at der sættes en stopper for plattenslageri, erklærer hun.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Ny anmeldelse mod plejefirma Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger