Danske Kommuner - Viborg opdagede handicapfusk
14.01.2011 kl. 12.41

Viborg opdagede handicapfusk

Viborg Kommune afslørede snyd med det omstridte firma HandiHelp tilbage i oktober sidste år
tekst

Handicapfirmaet HandiHelp har også snydt med offentlige midler i Viborg Kommune.

I oktober sidste år opdagede kommunen to enslydende forklaringer på ekstraomkostninger for de to handicappede i kommunen, som benytter sig af firmaet.

Under et tilsyn hos borgerne oplyste de, at de ikke havde fået udført de ekstraydelser, som HandiHelp ville have betaling for.

Efter at handicapfirmaet blev kontaktet af de to handicappede, valgte firmaet at sende en kreditnota til Viborg Kommune.

Mulig politianmeldelse

På baggrund af TV 2 programmet Operation X’s mistanke om, at HandiHelp snyder med offentlige midler, vil jurister i Viborg Kommune nu undersøge, om firmaet skal politianmeldes.

Formanden for socialudvalget, Mette Nielsen (S), er rystet over handicapfirmaet:

- Jeg er glad form at Viborg Kommune selv opdagede HandiHelps ”ekstraregning”. Jeg mener, at både socialministeren og KL bør gå ind i sagen, så vi kan sikre at ordningen ikke er et tag selv bord for firmaer, der laver svindel og humbug for skatteborgernes penge, siger hun.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Viborg opdagede handicapfusk Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger