12.01.2011 kl. 09.29

Døde fisk på ministerens bord

Beskæftigelsesministeren skal se på sagen fra Ikast, hvor en praktikant dræbte 3.000 akvariefisk

3.000 fisk til en samlet værdi af 170.000 kroner mistede sidste år livet, da en jobpraktikant udsendt af Ikast-Brande Kommune fyldte deres akvarier med koldt vand.

Kommunen afviste efterfølgende at betale erstatning til dyrehandleren, og det bliver nu en sag for beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V). SF’s erhvervsordfører Karsten Hønge vil have ministeren til skabe klarhed om reglerne for forsikringsansvar i forbindelse med virksomhedspraktik.

- Jeg vil gerne forsøge at holde hånden under disse virksomheder, som forsøger at bidrage positivt ved at arbejde sammen med det offentlige. Og når regeringen nu vil intensivere redskaberne, så er det endnu vigtigere at holde hånden under virksomhederne. Ellers bliver det svært at få virksomhederne med i det, siger Karsten Hønge til Midtjyllands Avis.

Erhvervsordføreren tvivler på, at samrådet med ministeren vil gavne dyrehandleren fra Ikast. Målet er at hjælpe virksomheder, der havner i lignende situationer i fremtiden.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Døde fisk på ministerens bord Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger