Tegning: C&W Arkitekter
Tegning: C&W Arkitekter
05.01.2011 kl. 14.22

Fonde skal finansiere idrætscenter

I 2012 vil Svendborg Kommune åbne sit nye idrætscenter. Størstedelen af finansieringen hentes i fonde

Penge fra private og offentlige fonde skal betale broderparten af regningen for Svendborg Kommunes nye idrætscenter.

Centret er budgetteret til at koste 63 millioner kroner. Heraf bidrager kommunen selv med 21 millioner ved at sælge en eksisterende idrætshal. Resten af pengene hentes i fonde, andet den lokale Rasmus Mortensen-fond, der giver hele 14 millioner kroner til projektet.

Lokal- og Anlægsfonden donerer otte millioner kroner til idrætscentret, og dermed mangler der 20 millioner, som kommunens fundraisere nu skal på jagt efter. Ifølge kommunikationschef Kim Barren har man dog allerede kontakt til en række potentielle bidragsydere, så fra kommunens side er der ingen tvivl om, at byggeriet bliver ført ud i livet.

Fritidssikret byggeri

Efter planen skal idrætscentret indvies ved udgangen af 2012. Ud over traditionelle boldbaner vil huset bestå af flere planer og indskudte dæk, der giver mulighed for nye bevægelsesformer.

- Vi får et vi byggeri, der arkitektonisk er fremtidssikret i mange år. Jeg glæder mig over opbakningen og den kontante støtte fra Lokale- og Anlægsfonden, siger borgmester Curt Sørensen (S).

Svendborg Kommune arbejder tæt sammen med den lokale idrætsforening, SG, om byggeprojektet.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fonde skal finansiere idrætscenter Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger