10.02.2011 kl. 06.41

Bonus for at være rask

Tre måneder uden sygefravær belønnes med en halv fridag på ældreområdet i Billund Kommune

Billund Kommune indfører utraditionelle midler for at bringe sygefraværet ned på ældreområdet. Der er bonus til social- og sundhedspersonalet, der ikke melder sig syge.

I to teams gælder det nu, at der er en halv fridag til den, der intet fravær har i tre måneder. Det skriver Jydske Vestkysten.

Det bliver bedre endnu. Passer man alle sine vagter på et halvt år, er der en bonus på 1.500 kroner. Og hvis man ikke har en eneste sygedag på et år, stiger den til 4.000 kroner, skriver avisen.

For alle ansatte i hjemmeplejen gælder det, at der er belønning, som svarer til en middag, til det team, som nedsætter sit sygefravær mest.

Ordningen, som FOA lidt modvilligt er gået med til, skal evalueres efter et år.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Bonus for at være rask Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger