08.02.2011 kl. 13.44

Løkke freder regioner

Statsministeren afviser forslag fra sine egne partifæller, der vil nedlægge regionerne

- Det kommer ikke til at ske.

Sådan siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter flere af hans egne partifæller i Folketinget har luftet forslag om at afskaffe de fem regioner.

- Vi har ikke opfundet regionerne for at afskaffe dem igen. Idéen med regionerne at skabe større organisationer, der kan løfte sundhedsopgaven, siger statsministeren til Ritzau.

Til politiken.dk siger MF’erne Per Bisgaard, Britta Schall Holberg og Michael Aastrup Jensen, at man sagtens kan nøjes med to led, kommunerne og staten. De er dermed på linje med Konservative, der vil overlade sygehusene til kommunerne og udstyre dem med professionelle ledelser.

Tradition for debat

Selv om Lars Løkke Rasmussen afviser forslaget, vil han ikke udstyre sine partifæller med mundkurv.

- Vi har i Venstre en årelang tradition for at diskutere indretning af den offentlige sektor. Det har aldrig været en ambition for mig at have mental kontrol over Venstres folketingsmedlemmer, siger statsministeren.

- Det er ikke et problem, at man kan finde en håndfuld folketingsmedlemmer, der vil indrette den offentlige sektor på den anden måde, understreger han.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Løkke freder regioner Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger