22.12.2011 kl. 10.45

McDonald’s vandt over Rebild

Klagenævnet gav burgergiganten ret: Der skal ikke opføres flere restauranter og butikker ved motorvejen i Haverslev

Der skal ikke bygges flere fast food-restauranter og butikker ved Haverslev-afkørslen på Nordjyske Motorvej.  

For et år siden vedtog Rebild Byråd ellers at ophæve den lokalplan, der blokerer for nybyggeri i området, hvor der i dag ligger en Shell-tank og en McDonald’s. Men den beslutning er nu blevet underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet. 

Ved at ophæve lokalplanen blev to servitutter på grundene fjernet - servitutter, som forbyder at opføre nye restauranter, tankstationer eller dagligvarebutikker.

- Nævnet finder, at Rebild Kommune (…) har foretaget et indgreb af ekspropriationslignende karakter i forhold til McDonald’s, skriver nævnet i sin afgørelse. 

Ærgerlig borgmester

Borgmester Anny Winther (V) ærgrer sig, men tager afgørelsen til efterretning.  

- Et flertal i byrådet ønsker at ophæve forbuddet, da vi mener det kunne gavne erhvervsudviklingen i Haverslev, men det er altså ikke muligt med denne afgørelse, siger hun. 

Rebild Kommune vil nu udvikle området på anden vis.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: McDonald’s vandt over Rebild Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger