16.12.2011 kl. 10.06

Planer om en metro til Sverige

Borgmestrene i Malmø og København foreslår en metro mellem de to byer via en tunnel under Øresund

De to socialdemokratiske borgmestre i Malmø og København foreslår, at der bygges en metro mellem de to byer, så man via en tunnel under Øresund kan komme fra den ene by til den anden på 15 minutter.

Den svenske avis Dagens Nyheter skriver, at forslaget går ud på, at den nye forbindelse løber fra Østerport til Centralstationen i Malmø i en lige linje under Saltholm.

Ifølge avisen baserer de to borgmestre Frank Jensen og Ilmar Reepalu deres ønske på en vurdering af, at Øresundsbroen ikke har tilstrækkelig kapacitet i fremtiden.

- Når der kommer en bro over Femern Bæltet øges godstrafikken over Øresund markant. Der kommer også højhastighedstog, og det vil alt sammen blokere for lokaltrafikken mellem København og Malmø, siger Malmøs borgmester til avisen.

EU har allerede bevilget penge til de indledende undersøgelser. Prisen for en ny forbindelse anslås til knap 11 milliarder kroner.

 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Planer om en metro til Sverige Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger