12.12.2011 kl. 06.01

Verdens børnecentrum i Billund

Lego og Billund Kommune indleder et samarbejde med store perpektiver for et Børnenes Hovedstad på den jyske hede

Midt i en tid, hvor alle taler om økonomisk krise, lyder der optimistiske toner fra Billund Kommune, der i samarbejde med Lego-koncernen står foran en global satsning med mange nye lokale arbejdspladser til følge.

Det ambitiøse mål er at gøre kommunen til et verdens kendt kraftcenter for udvikling af og viden om børns leg og læring, en slags børnenes Silicon Valley.

Det fortæller Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen og Billunds borgmester Ib Kristensen (V) til JydskeVestkysten søndag.

Videnscenter i tidligere rådhus

Kommunen skal blandt andet have et globalt videncenter med over 100 ansatte i det tidligere rådhus, der løbende skal samarbejde med skoler i Billund.

Desuden skal der være en international skole og børnehave. Der skal bygges nye boliger med nye boformer. Der kommer en turismeuddannelse i Legoland. Et nyt Lego Museum, og Billund får et kraftigt ansigts løft, så det fysiske miljø bliver designet for børn.

Delt ejerskab

Af interesse for kommunerne kan tilføjes, at Lego Fonden og Billund Kommune etablerer et fælles aktieselskab, Capital of Childrens Compagni, med delt ejerskab. Selskabet skal sikre en fælles ramme om hele planen for Børnenes Hovedstad og føre de konkrete projekter ud i livet.

Professor på Handelshøjskolen Carsten Greve siger, at det hidtil ikke er set et så omfattende samarbejde mellem en privat virksomhed og en kommune.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Verdens børnecentrum i Billund Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger