06.12.2011 kl. 13.38

Flere smides på porten

Økonomien strammer til for mange boligejere, og stadig flere har svært ved at betale terminen
tekst Mads Anker

Siden juni måned er antallet af tvangsauktioner steget. Med en lille måned tilbage af 2011 er antallet af tvangsauktioner nu oppe på 4.500, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Ritzau.

Seniorøkonom i Jyske Bank Niels Rønholt kalder det en kedelig tendens.

- Tendensen for tvangsauktionerne har peget opad siden sommeren. Noget tyder klart på, at det lille mindretal af boligejerne, der er i alvorlige økonomiske problemer, er blevet større, siger han.

Året startede ellers lovende

Cheføkonom Lone Kjærgaard  hos Arbejdernes Landsbank peger på, at antallet af tvangsauktionerne er det tredjehøjeste antal i en enkelt måned, siden krisen ramte.

- Udviklingen i antallet af tvangsauktioner startede ellers meget lovende ud i 2011 ved støt og roligt at falde frem mod sommeren. Men den udvikling er desværre vendt rundt, siger hun.

Det laveste antal tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden. Det højeste var i 1990 med gennemsnitligt 1695 om måneden.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Flere smides på porten Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger