01.12.2011 kl. 13.16

Handicapråd: Dyrt at spare på forskning

Vi ved ikke nok og risikerer at bruge pengene i blinde, når der spares på handicapforskning
tekst Mads Anker

Det er dyrt og dumt.

Sådan lyder meldingen fra Det Centrale Handicapråd om, at Danmark halter langt bagefter i forskning i konsekvenserne af at leve med et handicap, som en ny SFI-rapport dokumenterer.

Det Centrale Handicapråd rådgiver regeringen og folketinget i handicapspørgsmål. Formand for rådet Tue Byskov Bøtkjær er ikke overrasket over rapportens konklusioner.

- Men nu har vi dokumentation for problemet – og det er højaktuelt. Kommunerne skal prioritere benhårdt i velfærdsydelserne, så de har i den grad brug for viden om, hvordan man får mest velfærd for pengene, siger han.

- Mere viden kan omsættes til større livskvalitet for mennesker med handicap. Det er grund nok i sig selv. Men det er også dyrt at have mennesker stående på samfundets sidelinje. Og det koster velfærd, hvis vi ikke bruger pengene så effektivt som muligt, påpeger Tue Byskov Bøtkjær.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Handicapråd: Dyrt at spare på forskning Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger