26.08.2011 kl. 07.47

R vil spørge vælgerne om bompenge

Betalingsringen skal være et forsøg, hvorefter der skal afholdes en folkeafstemning, mener de radikale. SF er rasende

Det Radikale Venstre slår nu tvivl om et af oppositionens centrale valgløfter ved at kræve en folkeafstemning om betalingsringen omkring København. 

Partiet ønsker, at bompengene skal indføres på forsøgsbasis, hvorefter vælgerne skal spørges om de skal gøres permanent.

- Der er jo ingen, der ved, om en betalingsring er en del af løsningen. Men det er et bud. Og derfor giver det god mening at spørge folk, siger partiets politiske leder Margrethe Vestager til Politiken.

SF: Nu må vi stå sammen

Præcis sådan har man også gjort i Sverige. Men SF’s formand Villy Søvndal er ikke imponeret.

- Jeg forstår, at de radikale hidtil har støttet en betalingsring, så nu må de beslutte sig. Tiden er ikke til at så tvivl om alternativet til Pia Kjærsgaard og Lars Løkke. Nu må oppositionen stå sammen, siger han til avisen.

Den socialdemokratiske trafikordfører Magnus Heunicke påpeger, at betalingsringen først har tjent sig ind i 2020, og at det derfor ikke giver mening med en hurtig folkeafstemning.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: R kræver folkeafstemning om bompenge Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger