23.08.2011 kl. 13.01

Taber millioner på schweizerfranc

Bornholm står til at miste 2,2 millioner kroner og overvejer nu at indfri lånet, inden tabet bliver større

Bornholms Regionskommune har foreløbig mistet 2,2 millioner kroner på at optage lån i schweizerfranc.

Økonomiudvalget overvejer derfor på et møde onsdag at tage tabet hjem nu inden lånene kommer til at koste endnu mere for kommunekassen. Bornholm har i alt lånt 17 millioner kroner i schweizerfranc.

Problemet er opstået, fordi schweizerfrancens kurs er rekordhøj i øjeblikket.

Schweizer-lånene er nu forbudt

- Kort fortalt gjorde man det, fordi man troede, at man kunne få et billigere lån, end man ellers havde, siger kommunens økonomidirektør Claus Stensgaard Jensen til TV 2/Bornholm.

Med indgåelsen af økonomiaftalen mellem regeringen og KL i sommer blev der sat en stopper for fremtidig kommunal valutaspekulation - fremover kan kommunerne kun optage lån i danske kroner og euro.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Taber millioner på schweizerfranc Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger