22.08.2011 kl. 06.06

KKR er ikke demokratiske nok

Kommunekontaktrådene skal ikke have flere opgaver, så længe de er lukkede klubber, mener forsker

Det går ikke at lægge nogle af regionernes ansvarsområder over til kommunekontaktrådene uden samtidig at ændre KKR-samarbejdernes demokratiske struktur. 

Det mener i hvert fald seniorforsker og ph.d. i offentlig forvaltning Karina Sehested fra Københavns Universitet.  

- Kontaktrådene har siden de blev etableret i 2007 udviklet sig til en meget vigtig pendant til regionerne. Rådene har påtaget sig flere regionale opgaver og træffer flere regionale beslutninger, fordi det har vist sig, at de folkevalgte medlemmer kan blive enige på tværs af kommunegrænserne, siger hun til Holbæk Amts Venstreblad.

Elitære borgmesterklubber

Karina Sehested er medforfatter til en evaluering af kommunekontaktrådenes rolle som regional styringsaktør.

Rapporten konkluderer blandt andet, at rådene har en udfordring i at sikre større demokratisk gennemsigtighed omkring mødevirksomheden. I modsætning til byrådsmøder er KKR’s møder nemlig lukket land for offentligheden. 

- I takt med, at KKR træffer flere fælles regionale beslutninger, bliver deres manglende demokratiske legitimitet samtidig et problem, som det kan blive nødvendigt at gøre noget ved, siger hun til avisen.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: KKR er ikke demokratiske nok Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger