17.08.2011 kl. 10.51

Lang arbejdsdag gør chefen populær

Arbejdsugens længde er et tabu, som er med til at holde kvinder væk fra lederjob, påpeger forsker
tekst Sidsel Boye

Officielt skal det kunne lade sig gøre at have et familieliv ved siden af et lederjob. Men i praksis er det stadig en udbredt antagelse, at man kun matcher jobbet, hvis man er parat til at arbejde omkring 60 timer om ugen.

Det mener lektor Søren Voxted, Syddansk Universitet, som også mener at kunne sætte fingeren på den væsentligste årsag til, at der ikke er så mange kvinderne som mænd på lederposterne.

- Det ligger så dybt i os, at lederen er en person, hvis værd måles på tilstedeværelse. Men som hovedregel har kvinderne en livssituation, der gør det vanskeligere eller først gør det muligt i en relativ sen alder at leve op til de underlæggende vurderingskriterier om at være mange timer på arbejdspladsen, siger Søren Voxted til Danske Kommuner.

Kommer først, går sidst

Han tror, at mange medarbejdere stadig har en forventning om, at ledere ikke har en arbejdstid, men ser jobbet som et kald, hvor de bare er til rådighed.

- Selv om det i dag er politisk ukorrekt, så måler vi stadig i stor udstrækning en god leder på, at han kommer først, går sidst og også er til at få fat på i weekenden. Vi vil ikke være ved det, men det ligger der som et væsentligt kriterium, der bare ikke bliver kommunikeret, og jeg mener, at det er hovedårsagen til, at der ikke er så mange kvinder på lederposter, siger Søren Voxted.

Han har i sin gennemlæsning af foreløbigt 100 indstillinger til dette års kommunale lederpris fundet en pæn eksempelsamling, der afspejler hans tese, men ud fra en positiv vinkel.

- Det fremstår som en ros til lederen, at man kan få fat i ham selv om aftenen, og jeg tror, at forventningen om fysisk tilstedeværelse og synlighed generelt favoriserer mænd frem for kvinder, og det undrer mig, at man ser det element blive hyldet lige netop i den kommunale sektor, hvor der er et stort antal kvindelige ledere, siger Søren Voxted.

Kvoter

Han mener, at kvinder og mænd i dag er lige godt rustede til lederjobbet, og at det derfor er logisk at indføre kvoter for at eliminere den ulighed, der ligger i de uudtalte forventninger.

- Hvis man spurgte et ansættelsesudvalg, om de vil lægge vægt på, om ansøgeren kunne præstere en arbejdsuge på 60 timer, ville de selvfølgelig svare nej. Men i praksis er den protestantiske etik stadig så gennemtrængende i vores kultur. Den eneste måde, man kan ændre det på, er at sige til ledere, der arbejder åbenlyst mere, at det ikke er i orden. Men det gør man jo ikke. Man præmierer dem i stedet, siger Søren Voxted.

Faglig indsigt tæller

Søren Voxteds gennemgang af de mange indstillinger til den kommunale lederpris viser i øvrigt, at medarbejderne går meget op i, at chefen er et ordentligt menneske og ogsåhar en solid faglig indsigt, hvad enten det gælder børn, ældre, veje, administration eller andet.

Og så er der rigtig mange taknemlige medarbejdere, som benytter prisindstillingen for at takke en leder, der har bragt deres arbejdsplads ud af en akut krise.

- Kommunerne har haft et hårdt år, og når en organisation er i dyb krise, er lederen altafgørende, og rigtig mange indstillinger er en tak for indsatsen. Bagsiden af heltekvadet er så, at det er lettere for en leder at blive helt, hvis en arbejdsplads har været kørt helt i sænk, siger Søren Voxted.

P.t. er knap 150 ledere fra 45 forskellige kommuner indstillet til prisen. Sidste frist for indstilling er den 26. august.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Lang arbejdsdag gør chefen populær Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger