17.08.2011 kl. 07.23

Jobfirma kræver kæmpeerstatning

Gribskov Kommune skal betale knap 100 millioner kroner for at opsige kontrakten med Ramsdal A/S

1. juni var det slut med det offentligt-private jobcenter i Gribskov Kommune. Efter flere tilfælde af mangelfuld sagsbehandling opsagde kommunen kontrakten med Ramsdal A/S, noget der nu udløser et stort erstatningskrav.

Ramsdal vil have 96 millioner kroner for den sønderrevne kontrakt, men borgmester Jan Ferdinandsen (K) tager kravet med ro.

- Vi mener, at der var gode grunde til at annullere kontrakten med selskabet. Derfor forbereder vi at få mellemværendet afklaret i en voldgiftssag, siger han til Frederiksborg Amts Avis.

Gribskov Kommunes brud med Ramsdal skete gradvist. I marts tog kommunen en række opgaver tilbage, inden man to måneder siden besluttede at lukke jobcentret helt.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fyret jobfirma kræver kæmpeerstatning Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger