01.08.2011 kl. 07.37

Sætter valgkamp på standby

Norske partier er enige om at udsætte starten på den kommunale valgkamp til midten af august

Der er dømt politisk våbenhvile i Norge, selv om der kun er halvanden måned til kommunalvalget. Det har det syv partier i Stortinget besluttet i kølvandet på sidste måneds terrorangreb i Oslo og på Utøya. 

Samtidig arbejder partierne på et sæt fælles retningslinjer for den politiske debat, skriver det norske telegrambureau NTB.  

- Pauseknappen er på. Vi i Høyre kommer formentlig ikke til at drive udadrettet politisk virksomhed. Vi skule have haft officiel valgkampsåbning i Stavanger 6. august, men det er sat i bero. Ingen er i stemning til valgkamp. Alle er lammet, siger partiet Høyres leder, Erna Solberg. 

Kort valgkamp i sigte

Partiernes generalsekretærer mødtes i sidste uge til en samtale om hvordan den politiske virksomhed kan genoptages og hvordan den neddroslede valgkamp skal foregå. Valgkampen vil begynde i midten af august.

Nordmændene skal til stemmeurnerne 12. september, hvor der skal vælges 10.781 byrådsmedlemmer til landets 429 byråd. Samtidig er der valg til de 18 fylkesting.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Norge sætter kommunalvalg på standby Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger