22.09.2010 kl. 11.57

Rådhus er usælgeligt

Roskilde Kommune opgiver at sælge rådhuset i Gundsø, som har været til salg siden kommunalreformen

Sagaen om Gundsø Rådhus ser ud til at nærme sig en afslutning. Roskilde Kommune må efter fire år konstatere, at det ikke kan lade sig gøre at sælge den tidligere administrationsbygning.

I sidste uge udløb endnu en frist for at give tilbud på rådhuset, men ingen interesserede købere meldte sig. Kommunen fik kun et tilbud om en byttehandel, men selv om det vil blive overvejet, ser det ud til,  at rådhuset bliver i kommunale hænder.

- Vi skal naturligvis se på det tilbud om mageskifte, der er kommet ind. Kan det på nogen måde fremtidssikre os, eventuelt i form af byggejord, så skal det jo have en konkret vurdering. Men umiddelbart, så tror jeg mest på, at vi omdanner stedet til Center for Specialundervisning, siger borgmester Poul Lindor Nielsen (S) til Dagbladet Roskilde.

Kommune har ved flere tilfælde været på nippet til at sælge rådhuset, men hver gang er handlen gået i vasken.

- Jeg forstiller mig, at dette var vores sidste salgsforsøg. Rådhuset skal ikke ligge øde hen, for det sender et forkert signal til lokalbefolkningen, erklærer borgmesteren.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Rådhus er usælgeligt Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger