Frank Jensen
Frank Jensen
08.09.2010 kl. 07.54

Kræver ministeren på banen

Københavns overborgmester vil have udenrigsministeren til at sætte en stopper for ulovlige investeringer

Københavns Kommune er blevet kritiseret for gennem Dansk Invest at have placeret penge i 13 selskaber med interesse i illegale israelske bosættelser.

Den kritik rammer overborgmester Frank Jensen (S), der nu sender bolden videre til udenrigsminister Lene Espersen (K).

- Vi beder nu udenrigsministeren om at holde øje med den politik, som er vedtaget i Folketinget, også bliver overholdt af investeringsforeningerne, siger han.

Han siger, at de ulovlige bosættelser på Vestbredden er helt uacceptable og er i strid med kommunens investeringspolitik, som lever op til både FN’s og EU’s krav på området.

København har tidligere været kritiseret for sin investeringspolitik, senest i 2007 i forbindelse med investeringer i militærdiktaturet i Burma. Daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) fik dengang flere virksomheder til at ændre deres investeringer.

- Udenrigsminister Lene Espersen bør i denne sag gøre det samme. Det er ministerens ansvar at sikre, at dansk udenrigspolitik bliver overholdt, siger Frank Jensen i en pressemeddelelse.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Kræver ministeren på banen Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger