04.10.2010 kl. 07.18

Eksperter advarer mod specialskoler

Kommunerne går den forkerte vej, når de samler krævende elever på specialskoler. Det mener formanden for rejseholdet

Nye specialskoler for elever med særlige behov skyder op mange steder i landet. Men eksperter maner nu til besindighed blandt kommunerne.

Specialskoler er den helt forkerte vej at gå, mener Jørgen Søndergaard, formand for skolernes rejsehold.

- Eleverne får ikke en bedre undervisning på specialskolerne. Deres chancer for at klare sig svækkes, siger han til Fyens Stiftstidende.

Professor Niels Egelund fra DPU er enig.

- Hvis du lever afsondret hele dit skoleliv, så er du nærmest prædestineret til et liv på førtidspension, spår han.

Støtteordninger

De to eksperter mener, at kommunerne bør bruge pengene til støtteordninger på de almindelige folkeskoler og til specialpædagogisk efteruddannelse af lærere.

I Odense Kommune, som er ved at etablere en specialskole, er rådmand Stina Willumsen (SF) klar til at lytte til eksperternes formaninger.

- Men det må aldrig blive sådan, at vi rummer børn i folkeskolen, som ville have bedre af at gå på en specialskole, siger hun til lokalavisen.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Eksperter advarer mod specialskoler Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger