26.07.2010 kl. 08.48

Flere våben mod bedrageri

80 kommuner beder regeringen om at give dem flere redskaber i kampen mod socialt bedrageri

Kommuner er lette ofre for snydepelse, der fupper sig til tilskud og ydelser. Det sociale bedrageri er støt stigende, så derfor beder kommunerne nu om at flere muligheder for at afsløre snyd.

I fællesskab har inkassomedarbejdere fra 80 kommuner skrevet til regeringen og bedt om flere redskaber i kampen mod bedrageriet. Ifølge Jyllands-Posten vil de blandt andet have ret til at indhente kontooplysninger, komme på uanmeldte besøg i private hjem og foretage systematisk overvågning af boliger og biler.

- Omfanget af socialt bedrageri stiger voldsomt. Vi har brug for, at Folketinget giver os nogle flere redskaber til at afsløre bedrageriet, siger Peter Møller, leder af kontrolgruppen i Ishøj Kommune, til avisen.

- I dag har vi eksempelvis ikke mulighed for at overvåge en lejlighed eller en bil systematisk; vi må kun gøre det sporadisk. Hvis vi fik flere redskaber, ville vi mere effektivt kunne standse det sociale bedrageri til stor gavn for samfundets økonomi og for borgernes retfærdighedsfølelse, erklærer han.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Flere våben mod bedrageri Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger