07.12.2010 kl. 07.21

Chefer får høvl af politiker

Gammeldags ledelse er skyld i problemerne på børne- og ungeområdet, mener et byrådsmedlem fra Svendborg

For tredje år i træk har er kontoen blevet overtrukket i afdelingen for børn og unge med særlige behov i Svendborg Kommune. 30 millioner kroner er der blevet brugt for meget, og det får nu en politiker til at skyde med skarpt mod ledelsen.

Udfaldet kommer fra Masoum Moradi (Løsgænger), der sammen med resten af børne- og ungeudvalget har afvist et spareforslag fra afdelingens ledelse. Cheferne foreslår blandt andet at lukke to specialinstitutioner og fyre medarbejderne, men det er helt ude af takt med kommunens mål, mener Moradi.

 - Forslaget er baseret på en gammeldags og topstyret ledelsesform. Dialogen med medarbejderne er ikkeeksisterende, og den går altså ikke, når vi har så mange dygtige medarbejdere ude i kommunen. De ville kunne komme med en masse input i forhold til, hvordan vi kunne løse problemerne, men der bliver ikke lyttet, siger han til Fyns Amts Avis.

Direktør tager ansvar

Masoum Moradi understreger, at han har fuld tillid til børne- og ungedirektør Jan Præstholm.

- Vi har også en god ledelse for skoleområdet og dagpasningsområdet, men det kniber altså på området for børn og unge med særlige behov, konstaterer han.

Ifølge direktøren er kan man dog ikke skyde skylden på områdeledelsen.

- Det er mig, der har bestilt forslaget. Derfor er den også mit ansvar. Hvis nogen skal kritiseres, så er det mig, men jeg ser det nu ikke så dramatisk, siger Jan Præstholm.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Chefer får høvl af politiker Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger