06.12.2010 kl. 12.35

Statslige planer uden indhold

Kommunerne mangler både redskaber og penge til at gennemføre den naturgenopretning, som EU kræver
tekst Rudi Holm

Mangelfuldt materiale uden reelt indhold.

Sådan karakteriserer kommunale eksperter de statslige planer, der skal være med til at sikre, at Danmark gennemfører en historisk naturgenopretning for at leve op til EU’s mål om renere vand- og naturområder i 2015.

Kommunerne skal stå for den praktiske udførelse og har i årevis stået og trippet for at få de statslige planer i hånden for at komme i gang med det omfattende arbejde. Men indtil videre har kommunerne måttet vente forgæves.

Hus eller cykelskur

Stærkt presset af en truende EU-retssag sendte regeringen den 4. oktober i år planerne på gaden. Men det er planer, som langt fra opfylder de behov, kommunerne længe har efterlyst, mener de kommunale teknikchefer.

- Det materiale, som de statslige miljøcentre har sendt ud, mangler reelt indhold. Der er utallige forbehold og masser af uafsluttet arbejde omkring helt centrale rammer og konkrete virkemidler for indsatsen, siger Flemming Lehbert Sørensen, formand for natur og overfladevand i KTC og til daglig også natur- og miljøchef i Holstebro Kommune.

Han sammenligner kommunernes situation med et byggeprojekt.

- Vi ved bare ikke, om det er et hus eller et cykelskur, vi skal bygge. Og materialerne er ikke leveret endnu. Det eneste, vi har, er en foreløbig og ikke-målfast skitse, som viser en grundplan. Vi er ikke helt sikre på, at det er den rigtige tegning, heller ikke at det er de rigtige materialer, der kommer. Men vi ved, at vi skal være færdige om godt fire måneder.

Stram høringsfrist

Kommunerne skal lave handleplaner for de konkrete områder i vand- og naturplanerne. Det handler blandt andet om at reducere kvælstofindholdet langs kysterne, forbedre dyre- og planteliv i 7.300 kilometer vandløb og forbedre store skov- og naturarealer.

Men høringsfristen på seks måneder betegnes som meget stram, og de kommunaltekniske chefer mener, at der kan komme så væsentlige ændringer af de udsendte indsatsplaner, at det kan blive nødvendigt med en ny høringsrunde, før kommunerne kan lave de konkrete handleplaner.

- Sker der ikke en udskydelse, er der ingen tvivl om, at kommunerne igen kommer under tidspres. Vi har tidligst et sammenhængende materiale at forholde os til i begyndelsen af 2011, og da de kommunale høringssvar skal politisk behandles inden den 6. april 2011, er der reelt kun få uger til at gennemgå materialet, siger Flemming Lehbert Sørensen.

- Den officielle høringsperiode på et halvt år er i realiteten på cirka en måned. Det giver ikke mulighed for den gode dialog, som staten nu omsider har åbnet op for, pointerer han.

Staten tjener fedt

Det andet springende punkt i vand- og naturindsatsen er finansieringen. Kommunerne venter stadig på en klar statslig udmelding om, hvor pengene til milliardregningerne skal komme fra.

– De eneste midler, der kanaliseres ud til kommunerne, er penge fra EU’s landdistriktsmidler. Men der er ikke via bloktilskud afsat en eneste krone til vandplanernes realisering, påpeger KTC’s formand, Torben Nøhr.

Han kalder det grotesk, at staten samtidig skovler milliarder af kroner ind i ekstra momsindtægter fra kommunernes spildevandsplaner.

- De massive investeringer i bedre rensning af spildevand, imødegåelse af oversvømmelser og forbedret vandmiljø i det åbne land betales af borgerne ved en forøgelse af den såkaldte vandafledningstakst. Den stiger i en typisk kommune fra 35 til 50 kroner pr. kubikmeter inklusive moms.

- I en kommune som Vordingborg betyder det, at der årligt sendes seks millioner kroner ekstra i momsbetaling til staten. På landsplan nærmer det sig en halv milliard kroner årligt. Men de penge ser kommunerne ikke skyggen af. De ryger direkte i statskassen, konstaterer Torben Nøhr.

Usikkerhed om prisen

Han fortæller, at de kommunale teknik- og miljøforvaltninger fortsat er usikre på, hvad opgaven med at sikre renere vand og natur helt præcist vil koste. Det skyldes blandt andet de administrative besparelser i kommunerne.

- Vi har svært ved at komme igennem med penge til den ekstra bemanding, der er nødvendig for at løse den store planlægningsopgave. En spildevandsingeniør i en teknik- og miljøforvaltning holdes opmod en socialrådgiver, som arbejder med udsatte børn og unge. Det er virkelig grotesk, men det er virkeligheden i den kommunaltekniske dagligdag, fastslår KTC-formanden.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Statslige planer uden indhold Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger