19.08.2010 kl. 07.19

Jubilæumsgaver står for skud

Hillerød Kommune foreslår at spare en million kroner på gratialer ved 40 og 50 års jubilæer

Det skal være slut med at blive hædret for lang og tro tjeneste.

I Hillerød Kommune kan man spare knap en million kroner på at droppe jubilæumsgratialer til medarbejdere i forbindelse med 40 og 50 års jubilæer. Det indgår nu som en del af forslag til besparelser for 67 millioner kroner i budgettet for 2011.

- Det er en tradition, vi har haft for at give medarbejdergratiale i forbindelse med 40 og 50 års jubilæer. Der er ting, som en kommune skal, og ting en kommune kan, og man er ikke forpligtet til at give jubilæumsgratialer, siger borgmester Kirsten Jensen (S) til Frederiksborg Amts Avis.

Samtidig erkender hun, at det er ærgerligt, for det er pænt at anerkende en person, der har vist trofasthed over for borgerne i så lang tid. Hun pointerer, at det nu er op til byrådet at tage stilling til, hvilke besparelser, der skal gennemføres.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Jubilæumsgaver står for skud Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger