03.09.2009 kl. 11.32

Århus underviser børn i poker

Rådmand Gert Bjerregaard kræver undersøgelse af kommunal pokerhold

I en fritidsklub i Lisbjerg nær Århus får populære kortspil som fisk og femhundrede konkurrence fra poker. Den kommunale fritidsklub har nemlig planer om at afholde turnering og undervisning for børn ned til 11 år i det fremadstormende spil. Det skal lære børnene risikoen ved at spille hasardspil.

Børne- og ungerådmand Gert Bjerregaard (V) fra Århus Kommune har bedt om en redegørelse for initiativet efter, at det fra flere sider er blevet kritiseret.

Lederen af Center for Ludomani, Michael Bay Jørsel, kalder undervisningen for en blåstempling af poker og hasardspil. Og han påpeger, at risikoen for at udvikle ludomani er langt større, hvis man starter med at gamble i en ung alder.

Kritikken preller af på Henrik Lund, der står bag turneringen.

- De unge mennesker kan allerede spille poker i et vist omfang. Hensigten er at lære de unge om alle de facetter, som pokerspillet dækker. Og at aflive den myte, at poker skulle være et hasardspil, siger han til TV 2 Østjylland.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Århus underviser børn i poker Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger