19.10.2009 kl. 10.12

Yngre skal passes i eget hjem

Yngre behandlingskrævende i Nyborg skal ikke længere bo på plejehjemmet, fordi de ældre behøver pladserne

Yngre mennesker, der har behov for pleje, skal ikke længere bo på plejehjem sammen med de ældre.

Det har Nyborg Kommune besluttet. Fremover skal patientgruppen bo og modtage hjælp i eget hjem.

Begrundelsen er, at kommunen sparer penge og samtidig imødekommer behovet for plejehjemspladser til ældre.

Ifølge kommunens ældrechef Lene Sørensen bliver tilbuddet til de yngre fremover ikke lige så godt som det er i dag, hvor de er på plejehjem.

- Det er klart, at de her borgere vil blive lidt mere overladt til sig selv i hjemmet, siger hun til Fyens Stiftstidende.

I første omgang er det ungeafdelingen på plejecentret Svanedammen, der lukker for nye beboere. På de otte pladser, der er på afdelingen, vil kommunen på sigt spare halvanden million kroner.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Yngre skal passes i eget hjem Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger