02.11.2009 kl. 15.53

Vred over forbud mod forbud

Kommuner må ikke forbyde sprøjtegift, siger By- og Landskabsstyrelsen. Århus’ miljørådmand er vred

Ifølge lovgivningen kan kommuner ikke forbyde pesticider i forbindelse med lokalplaner. Det fastslår By- og Landskabsstyrelsen over for Århus Kommune.

Beskeden får nu teknik- og miljørådmand Peter Thyssen (R) til at kræve en lovændring.

- Det er muligt, at styrelsens jurister kan pege på paragraffer i lovgivningen, som gør det umuligt for os. Men det er bare ikke godt nok, understreger han.

- Det kan ikke være rimeligt, at en dårlig lovgivning skal betyde, at vi får dårligt drikkevand i fremtiden. Loven må laves om, så vi kan være sikre på ikke at forurene vandet for de fremtidige generationer, siger Peter Thyssen.

Rådmanden vil gå til miljøminister Troels Lund Poulsen (V) for at få ham til at tage initiativ til en lovændring.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Vred over forbud mod forbud Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger