27.05.2009 kl. 15.26

Advarer mod selvbetjente biblioteker

En række kommuner har søgt Kulturministeriet om tilskud til selvbetjeningsbiblioteker. Det er et godt tilbud til borgerne, men glem ikke det kvalificerede personale, advarer Bibliotekarforbundet

Lån bøger, når bibliotekaren holder fri. Eller på et bibliotek, hvor der slet ikke er bibliotekarer. Det tilbud får flere danskere formentlig mulighed for at benytte sig af, når Kulturministeriets pulje til alternative bibliotekstilbud bliver delt ud.

En stor del af de 58 ansøgninger til puljen kommer fra kommuner, der vil oprette selvbetjeningsbiblioteker. I alt er der søgt om penge til 36 såkaldt åbne biblioteker, noget der skaber bekymring hos Bibliotekarforbundet.

- Det er godt, hvis borgerne får mere åbningstid på deres lokale bibliotek, men der er ingen tvivl om, at den bedste service får borgerne, når der er kvalificeret personale til stede, fastslår formand Pernille Drost.

- Derfor er det vigtigt, at det åbne bibliotek ikke bliver på bekostning af de bemandede åbningstider, for det vil være en serviceforringelse for borgerne, siger hun.

Den alternative bibliotekspulje er på seks millioner kroner. Der er søgt for 13,1 millioner. Foruden åbne biblioteker kan puljen finansiere bogbusser og andre tiltag, der kan hjælpe borgerne i lokalområder med små eller slet ingen biblioteker.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Advarer mod selvbetjente biblioteker Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger