13.05.2009

Risikorådgivere vil samarbejde

Foreningen Danske Risikorådgivere vil øge sine kommunale medlemmers fokus på forebyggelse og sikring. Samtidig vil man være en vidensbank for kommunerne i forsikringsspørgsmål

Kommunerne skal forsikres mod alverdens ulykker, der kan ramme både personer og bygninger. I den sammenhæng er risikorådgivning en væsentligt redskab for at få tegnet de rette forsikringer.

Det mener i hvert fald foreningen Danske Risikorådgivere, der nu vil styrke sin profil og sætte øget forkus på risikorådgivning. Det sker blandt andet i samarbejde med European Institute for Risk Management (EIRM), som fremover vil yde faglig sekretariatsbistand til foreningen.

Samtidig vil Danske Risikorådgivere styrke samarbejdet med kommunerne, der skal have mulighed for at bruge foreningen som en vidensbank i spørgsmål, der vedrører sikring og forebyggelse.

- Det er vores mål, at Danske Risikorådgivere i fremtiden vil kunne tilbyde medlemmerne en bred vifte af opdateret viden, relevante uddannelsestilbud og projektaktiviteter, erklærer formand Steen Nedergaard Jensen, der også er risikorådgivningschef i Næstved Kommune.

Som et led i profileringen har foreningen opdateret sin hjemmeside, hvor man nu kan hente relevante oplysninger om risikorådgivning.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Risikorådgivere vil samarbejde Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger