16.12.2009 kl. 09.52

Lån skal redde Hjørrings økonomi

Hjørring Kommune låner 46 millioner kroner, som skal forhindre, at kommunen sættes under administration

Økonomien er anstrengt i Hjørring Kommune, hvor man længe har balanceret på kanten af at blive sat under administration af Indenrigs- og Socialministeriet.

Det vil kommunens politikere dog helst undgå, så tirsdag aften stemte byrådet for at optage et lån på 46 millioner kroner. Pengene skal sikre kommunens likviditet næste år.

- Det er en helt unik mulighed, vi har her, og med lånet, tror jeg, vi undgår at blive sat under administration, siger afgående borgmester Finn Olesen (S) til P4 Nordjylland.

Mens kommunen låner for at styrke kassebeholdning, indføres der krav om en strammere styring med udgifterne. Forvaltningerne skal ikke regne med tillægsbevillinger i 2010, for den mulighed eksisterer ganske enkelt ikke, fastslår Finn Olesen.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Lån skal redde Hjørrings økonomi Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger