01.10.2008

Hotspot-chef skal sænke kriminalitet

Der skal sættes en stopper for den eskalerende kriminalitet i København. Derfor har kommunen nu ansat en hotspot-chef til stille skarpt på de kriminelles tilholdssteder

Skyderier på åben gade, knivoverfald i byens natteliv og omfattende hashhandel. Der bliver nok at tage fat på for Københavns Kommunes nye hotspot-chef Jørgen Eriksen, som får til opgave at vende udviklingen i kommunens kriminalitetsstatistikker.

Hotspots er steder, hvor kriminelle samles, og de første to hotspots, som Jørgen Eriksen skal koncentrere sig om, er områderne Sjælør Boulevard og Akacieparken. Her får mere end hver fjerde unge indvandrerdreng mellem 14 og 19 år en dom hvert år.

Stillingen som hotspotchef er af to års varighed, og på den tid forventer Jørgen Eriksen at kunne gøre en mærkbar forskel.

- På to år tror jeg på, at jeg kan opnå en målbar effekt på kriminalitetsbekæmpelse og på arbejdet med udsatte unge og deres familier, siger han.

Jørgen Eriksen tiltræder sin stilling som landets første hotspot-chef i dag.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Hotspot-chef skal sænke kriminalitet Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger