26.03.2007

Fortryder godkendelse af afskedsfest

I december holdt politikere og embedsmænd fra Sejlflod Kommune afskedsfest med velsignelse fra det kommunale tilsyn. Men den burde aldrig være givet, siger direktøren for den nordjyske statsforvaltning nu

En middag og en overnatning på et hotel i Kolding med ægtefællerne. Sådan valgte 21 politikere og embedsmænd fra Sejlflod Kommune at markere afskeden med kommunen, men det burde de aldrig have fået lov til.

Det siger Claus Rosholm, direktør for den nordjyske statsforvaltning, der i sin tid lod kommunen bruge de 800 kroner pr. person, som afskedsfesten kostede. Det er kommet frem i forbindelse med udredningen af en lignende sag, hvor Nordjyllands Amtsråd fik nej til at holde afskedsfest for offentlige midler.

- Vi må erkende, at vi var for liberale over for Sejlflod, skriver Claus Rosholm ifølge Nordjyske Stiftstidende i en redegørelse til Indenrigsminsteriet.

Statsforvaltningen indfører nu en hårdere linje over for kommunerne. Man vil dog ikke gå videre med den konkrete sag, da Sejlflod Kommune som bekendt ikke eksisterer mere.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Fortryder godkendelse af afskedsfest Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger