18.06.2007

S kritiserer trepartsaftale

Trepartsaftalen giver ikke udsigt til et bedre velfærd og mere service i den offentlige sektor. Det mener Socialdemokraterne, som påpeger, at der reelt er sat alt for lidt penge af
tekst Ida Sass

Hvis den offentlige sektor virkelig skal forbedres, skal der tænkes meget større, end regeringen har gjort i trepartsaftalen. Det mener Socialdemokraterne.

- Der er brug for et helt andet ambitionsniveau, når vi skal sikre gode arbejdsvilkår for de offentligt ansatte og dermed bedre service til borgerne, siger gruppeformand Carsten Hansen (S).

Henrik Sass Larsen, partiets politiske ordfører påpeger, at de 6,5 milliarder kroner, der er sat af til aftalen betyder, at der kun vil blive brugt 1, 6 milliarder kroner ekstra om året.

- Det er da udmærket, at man har lavet nogle uddannelsesaftaler, og at LO har været optaget af at få flere uddannelsespladser til unge mennesker. Men det her giver ikke flere hænder i den offentlige service, og der er store grupper, som ikke føler sig dækkede ind i forhold til aftalen. Det skal vi da også kigge på, siger Henrik Sass Larsen til Ritzau.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: S kritiserer trepartsaftale Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger