15.06.2007

Trepartsforhandlinger i problemer

Nattens forhandlinger om regeringens kvalitetsreform førte tilsyneladende ikke til de planlagte resultater. Repræsentanter fra fagforbundene melder om store problemer. Aftalen må muligvis udskydes

- Der har været forhandlinger i nat, og det er mit indtryk, at der har været problemer - ret store.

Sådan lød kommentaren fra FOA-formand Dennis Kristensen til Ritzaus udsending, da han fredag morgen hastede til en briefing om nattens trepartsforhandlinger. Egentlig skulle forhandlingsparterne have præsenteret en aftale i eftermiddag, men den kan nu blive udskudt.

Både LO’s formand Hans Jensen og FTF-bossen Bente Sorgenfrey har erklæret, at målet for deres del er et beløb på tre til fem milliarder kroner til blandt andet efter- og videreuddannelse af offentligt ansatte.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Trepartsforhandlinger i problemer Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger