28.08.2007

700 millioner ekstra til det offentlige

Med sit kommende finanslovsforslag vil regeringen afsætte 1,6 milliarder kroner til at styrke den offentlige sektor i 2008. En del af pengene kommer fra eksisterende puljer, så tilskuddet lyder reelt på 700 millioner

Når regeringen fremlægger sit udspil til finansloven for 2008, vil kvalitetsreformen spille en væsentlig rolle. Med finanslovsforslaget vil regeringen ifølge Ritzaus oplysninger bruge 1,6 milliarder kroner på at forbedre kvaliteten i den offentlige sektor.

Den reelle styrkelse af det offentlige er dog knap så voldsom, som det umiddelbart lyder til. 900 millioner kroner tages nemlig fra puljer, hvor der i forvejen af afsat penge til forbedringer i det offentlige. Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke puljer det drejer sig om.

Ud over kvalitetsreformen vil regeringen bruge penge på at udmønte økonomiaftalerne med kommuner og regioner. Desuden skal der afsættes 500 millioner kroner til at overholde målsætningen vedrørende udviklingsbistand til ulandene.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: 700 millioner ekstra til det offentlige Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger