25.04.2007

Rod i københavnsk forvaltning

Endnu er der ikke overblik over omfanget af underskuddet i Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning. Sundhedsborgmester Mogens Lønborg kræver derfor ekstern revisorhjælp

Der er rod i Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning. Så meget rod, at revisionsfirmaet Deloitte ikke har været i stand til at danne sig et overblik over underskuddet i forvaltningen.

I en ny revisionsrapport hedder det flere steder, at omfanget af underskuddet endnu ikke kendes. Det får nu sundheds- og omsorgsborgmester Mogens Lønborg (K) til at kræve nye kræfter hentet ind i forvaltningens økonomiafdeling. Der er ikke tid til at vente, så kræfterne skal hentes i et eksternt revisionsfirma, mener han.

- Jeg er klar over, at den løsning koster ekstra, men prisen for at lade være kan blive langt højere. Vi må vide, om genopretningsplanen for børne- og ungdomsforvaltningen holder, eller der skal skrappere midler til, og vi skal derfor have et overblik over, hvor slem økonomien er i forvaltningen, siger Mogens Lønborg.

Hans forslag fik bred opbakning, da der tirsdag aften var møde i Københavns Kommunes økonomiudvalg.

Læs også: Benhård kritik af kommunal forvaltning

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: Rod i københavnsk forvaltning Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger