Vi skal vide, om ungdomskriminalitetsnævnene faktisk virker

Af: Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd

Den: 21.04.2020 kl. 16:05

Siden januar 2019 har 10-17-årige børn og unge kunnet havne i et af landets Ungdomskriminalitetsnævn, hvis de har begået kriminalitet – eller er mistænkt for det. Formålet med nævnene har været at forebygge kriminalitet blandt børn og unge og sætte tiltag i gang, så de kommer tilbage på rette spor igen.
Her lidt over et år efter nævnenes ikrafttrædelse er der blandede meninger blandt fagfolk og eksperter om, hvordan det er gået. Det er et åbent spørgsmål, om nævnene har virket efter hensigten.

I Det Kriminalpræventive Råd ser vi meget frem til Justitsministeriets kommende evaluering af Ungdomskriminalitetsnævnenes arbejde og effekt. Det er afgørende, at vi får en grundig evaluering, som sikrer, at nævnene faktisk har den effekt, som var meningen med at nedsætte nævnene – nemlig at begrænse kriminalitet blandt børn og unge i samfundet. 

I kommunerne, som er dem, der skal føre nævnenes afgørelser ud i livet, er nogle fremkommet med bekymringspunkter. 

Aarhus Kommune og Københavns Kommune har i DR påpeget, at børn og unge med en diagnose som ADHD og psykisk nedsat funktionsevne også kommer for nævnene: Nævn, som de ikke forstår, og hvor de ikke hører hjemme, lyder advarslen. De rejste advarselspunkter bør indgå i en kommende evaluering af nævnene.

Også i fagbladet Socialrådgiveren er advarselslamperne blevet tændt. Her fremhæves det, at de domstols-lignende rammer er alt for hård kost for især de yngste børn, og at mødet med nævnene kan risikere at forstærke nogle børn og unges selvopfattelse af at være hårdkogte kriminelle. Fra politisk hold undrer man sig over det begrænsede antal straksafgørelser.
I Det Kriminalpræventive Råd har vi et centralt spørgsmål, som vi håber evalueringen vil give svar på. Virker Ungdomskriminalitetsnævnene efter hensigten?

For at svare på det spørgsmål er det i de kommende år relevant at undersøge, om nævnene formår at sætte tiltag i gang, som tackler barnets problemer? 

Det er relevant at vide om børn, hvis adfærd har været behandlet i nævnene, nu er bedre stillet end de børn, hvis adfærd tidligere blev håndteret af de kommunale sociale myndigheder. Og ikke mindst vil vi gerne vide, om børnene nu i højere grad har en normal social adfærd, om de har styrket deres tilknytning til skolen, og om de opnår bedre resultater i skolen. •

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Vi skal vide, om ungdomskriminalitetsnævnene faktisk virker Felter med * skal udfyldes
 
Af: Kamilla Kristensen
Den 27.05.2020 kl. 21:30

Kritik af UKN og Odense Kommune

svar på: Vi skal vide, om ungdomskriminalitetsnævnene faktisk virker

En lille historie fra den virkelige verden.

Jeg er mor til en dreng på 16 år, der siden 4. marts 2020, har siddet på Egely - tvangsanbringelse. Afgørelse faldet i Ungekriminalitetsnævnet.

Den korte version:
Vi har siden 2015 kæmpet med Odense Kommune om skoletilbud. I 2014 blev der udarbejdet forældrekompetenceundersøgelse på baggrund af min søns udadreagerende adfærd i hjemmet og i skolen. Min søn blev udredt med en desorienteret tilknytningsforstyrrelse og jeg som en mor, der ikke kunne se min søns behov - faktisk befandt jeg mig i en hel anden verden?
Jeg bad om en second opinion, da jeg ikke kunne genkende hverken mig selv eller min søn i det udtalelsen fra psykologen, som daværende sagsbehandler selv havde valgt.

Min søns trivsel kommer mere og mere i fare for hvert skoleskift. Der har været 8. Hvoraf de 4 har sagt fra.
Vi har ved vært skift sammen med de fagpersoner, der kender os som familie, haft sammenarbejdsmøder, hvor vi beskriver min søns udfordringer og hvad der skal til for at undgå konflikter eller hvordan man hjælper ham i en konflikt.
Han har i dag ingen tillid til
Voksne i kommunalt regi.

Han har sammenlagt 1 år ventet på nyt skoletilbud. Ventetiden brugte han på at finde sammen med andre børn, der ikke var gode for. Han får sig specielt en ven, der lokker ham til at rigtig mange ulovlige ting.

Den 3/12 bliver de to taget i et forsøg på indbrud. Min søn modtager den 27/1-2020 en dom på 20 dages betinget og sagen overgår til UKN.

Jeg har siden 2017 modtaget TAF grundet min søn nedsatte funktionsevne. Han sætter ikke konsekvens over handling. Jeg har mistanke om ADHD og beder om udredning også i forhold til støtte inden nye skoletilbud.

April/maj 2019 overgår min søns sag til specielafsnittet. Her er der fra dag 1 ingen tillid. De har en hel anden tilgang til min søn. Heller ikke her vil de lytte til, hvad han har brug for.

Den 30/1-2020 flytter fra Odense Centrum og 9 km ud på landet. For at trække min søn væk fra bylivet. Her vælger han at falde til ro. Vi har et lille værksted, hvor han kan nurse om hans scooter osv., da han er motorinteresseret og dyrker motorcross i hans fritid.
Snart er huset fyldt med skønne unge mtorinteresserede unge.. min søns værksted, bliver tilholdssted for unge med samme interesse som ham. Han siger farvel til ballademagerne inde i byen.

Den 3/2-2020 bliver vi kontaktet af en ny sagsbehandler, der har en uge til at lave en børnefagligundersøgelse på min søn i fht. UKN. Hun kommer på. Brsøg med en praktikant og taler først med mig og derefter min søn.
Kort tid efter bliver jeg ringet op af en faglig koordinerende leder, der meddeler at de indstiller til anbringelse i nævnet.

Jeg spørger på baggrund af hvad? Hun fortæller, at de er meget bekymrede.

Jeg modtager indstillingen og kan se, at indstillingen udelukkende beror på en 6/7 år gammel forældrekompetenceundersøgelse, den jeg aldrig har været enig i samt PPR- udtalelse. Samt udtalelse fra en kontaktperson, der fordrejer virkeligheden til egen fordel. Han var ikke på noget tidspunkt stabil i mødet med min søn samt at han talte folk efter mi

Jeg skriver en fire sider lang

Egen læge vurderer at en anbringelse vil være til fare for min søns psykiske tilstand og hun ytrer bekymring herom.

En psykologudtalelse fra februar 2019 anbefaler min søn bliver udredt for AD(H)D hos speciellæge. Men ingen lytter. Jeg har derfor selv fået en tid sidst i september.

Min søn har haft mange skoleskift. I et af dem er han placeret med børn af banderelaterede familiemedlemmer. Han forstår ikke tonen og bliver moppet. Han oplever for første gang, når voksne bruger vold for at få børnene til at makke ret. Han bliver mobbeoffer og bliver dagligt overfaldt og frataget sine ting af de andre elever på skolen. Skolen slår episoderne hen trods mine politianmeldelser. Han udvikler angstsymptomer og jeg bruger ca. 2 år på at få ham væk.

En anden skole fungerer det ikke på, da en lærer på skolen ikke ønsker min søn der. Han forsøger i ved flere lejligheder, at få min søn til at reagerer uhensigtmæssigt, hvilket også lykkedes efter et år.
Jeg forsøger, at få lavet en plan så både min søn og læreren kan være på skolen. Den støtte foranstaltning, der er iværksat må ikke være hos min søn i klassen. Meningen med støtten er at være konfliktnedtrappende.

Alt i alt er min søn anbragt på baggrund af en 7 år gammel forældrekompetenceundersøgelse, at Odense Kommune ikke har ville lytte og fået ham udredt. På baggrund af en indstilling udarbejdet af sagsbehandlere, der ingen kendskab har til vores familie.

Jeg kæmper videre og håber vi får medhold i retten.

En kritik af UKN - det er ikke i børnehøjde. Det er de forkerte personer, der træffer afgørelse.
Det er forkert, at de ved mødet kun har kommunens indstilling, på trods af forældre og barnets partshøring.
Med dommen i nævnet, bliver han dobbeltstraffet. Han kunne lige så godt, have fået de 20 dage.

Han står nu over for endnu et skift. Han skal videre på et opholdssted pr. 1/6. Her har begge advokater argumenteret for, at han skal hjem i er forbedringsforløb, da man ikke kan byde ham flere skift.

Dato for retsmøde sat til den 24/8-2020.

Jeg synes det er dybt uforsvarligt, at vi i Danmark har en statsminister, der i hendes første nytårstale meddeler, at flere børn skal anbringes? Det er dybt bekymrende, hvis en børnesag havner i de forkerte hænder. Jeg har lært, hvor meget magt en forvaltning har og hvor meget de med ord, kan ødelægge et barn og dets familie. Der er ingen, der undrer sig over, at det sagsbehandlerne skriver ikke hænger sammen med det, fagpersoner tæt på familien beskriver. Eller en læges ord, der udtrykker bekymring for et barns psykiske helbred ved en anbringelse væk fra dets mor.
Det er dybt bekymrende, der er nedsat et Ungekriminalitetsnævn, for at kunne straffe børn ned til 10 år??? Det er bekymrende at det er en dommer og en repræsentant fra politiet, der skal træffe afgørelse om et barns fremtid. De har ingen børnefaglig uddannelse. Det er bekymrende, at det eneste nævnet et i besiddelse af ved mødet, er en indstilling fra B&U-forvaltningen. De har derfor en forudindtaget holdning til
familien. De har stort set taget beslutningen inden mødet.
Min søn har udtalt, at han hellere bare ville have taget det 20 dage på Egely og være hjemme nu.

Min søn er nu på vej ud i endnu et skift. Han overflyttes pr. 1/6 til et opholdssted. Han bliver fastholdt i en rolle, han aldrig har været i, fordi Specialafsnittet i Odense Kommune, har overgivet vores sag til en forvaltning, der sidder med de 10 mest kriminelle familier i byen.
Der er først møde i retten den 24/8-2020. Jeg troede børnesager skulle behandles indenfor 4 uger fra advokaternes anmodning om retsag?
De nye sagsbehandlere undrer sig over håndteringen af vores sag, men kan ikke ændre nævnets afgørelse samt de er loyale med deres kolleger i specialafsnittet.
Jeg kan ikke få svar på, hvad de tænker?

Egely har udtalt at min søn ikke passer ind der. De har udtrykt undren over den udarbejdede handleplan, hvor der står, at min søn skal i behandling for sit misbrug - han har intet misbrug????
Han skal endvidere lære at gå i bad hver dag? - han er den første, der er færdig og klar til st blive lukket ud om morgenen.
Det er fuldstændigt vanvittigt, hvad han skal igennem, fordi hans sag er havnet i de forkerte hænder.

Kan man anbringe et barn på grund af, at han ikke trives i skolen?

Jeg ønsker mig flere ressourcer til forebyggende arbejde. Det er de færreste børn, der har godt af, at komme væk fra deres forældre.
Jeg ønsker mig en kommunal enhed, hvor borgerne bliver taget seriøst og ikke mødt af bedrevidende skrankepaver, der kan ødelægge børn/unge og deres familier på et splitsekund.
På længere sigt gavner det ikke systemet, der kommer blot en masse unge mennesker, der er ødelagte af at bliver fjernet hjemmefra og som siden de var små, er blevet kastet rundt i systemet. For min søns vedkommende, skoletilbud!!!

Skriv hvad du søger