Vi ønsker en fleksibel budgetlov

Af: Kirsten Normann Andersen (SF), velfærdsordfører, og Lisbeth Bech Poulsen (SF), finansordfører

Den: 09.05.2019 kl. 10:59

Kommunerne har siden 2009 været tilbageholdende med at bruge penge, og det er gået ud over velfærden i rigtig mange kommuner. Sammen med VK-regeringens skærpede sanktioner over for kommunerne har budgetloven i tidligere budgetår derfor resulteret i et underforbrug på op til 2,4 milliarder kroner om året, svarende op til 5.000 fuldtidsjob.  

SF mener, at den nuværende budgetlov er blevet en for stor spændetrøje for kommunerne, og vil derfor gøre den mere klog og fleksibel. SF ønsker ikke helt at afskaffe budgetloven og dermed vende tilbage til nullernes budgetoverskridelser, men mener til gengæld, at den kan skrues betydeligt klogere sammen. Det kræver, at vi lemper sanktionerne og sikrer, at kommunerne tør bruge de penge, de har til rådighed, og at vi giver bedre mulighed for flerårig planlægning, så man ét år kan køre med under- eller overskud, hvis man til gengæld udligner balancen året efter.

I dag kan bloktilskuddet reduceres markant, hvis kommunerne samlet set overskrider det aftalte udgiftsniveau bare en anelse. Det betyder, at kommunerne er bange for at bruge de penge, de har til rådighed, fordi de frygter at få uforudsete udgifter sidst på året. Det er helt urimeligt, at velfærden på denne måde skal være ringere end det, der rent faktisk er råd til for de penge, politikerne har sat af. SF foreslår derfor, at mindre overskridelser ikke skal udløse sanktioner, men blot skal føre til en tilsvarende reduktion af kommunens udgifter i de efterfølgende år.

I dag er udgiftslofterne helt betonagtigt etårige. Det frister til at bruge penge i panik – såkaldt benzinafbrænding – sidst på året, fordi pengene ikke kan spares op til og bruges det efterfølgende år. Det er dårlig anvendelse af offentlige midler. Det tvinger også til at tænke kortsigtet. Investeringer i for eksempel bedre psykologhjælp kan blive forhindret, selvom kommunen måske kunne høste gevinsterne et par år senere på grund af færre indlæggelser.

SF foreslår, at der for kommunerne under et og ministerierne gives mulighed for at flytte beløb frem og tilbage mellem årene i et begrænset omfang. Det maksimale flytbare beløb fastsættes i forhold til de forskellige enheders samlede udgiftsloft (for eksempel én procent). På baggrund af erfaringerne bør der efter for eksempel fem år ske en vurder­ing af erfaringerne og om mekanismen fungerer tilfredsstillende. 

Budgetloven fastsætter, at det såkaldt strukturelle underskud på de offentlige finanser højst må udgøre 0,5 procent af BNP, hvilket svarer til godt 10 milliarder kroner om året. Det er ikke noget problem for tiden, hvor det går godt med dansk økonomi, men det er et problem i krisetider, hvor det kan være meget velbegrundet at køre med et større strukturelt underskud, så der er plads til at lempe finanspolitikken og dermed holde hånden under beskæftigelsen. 

Det er fjollet at pålægge os selv en begrænsning på 0,5 procent, når vi kan have et underskud, der er dobbelt så stort, nemlig 1,0 procent svarende til over 20 milliarder kroner om året. Det giver mulighed for at føre aktiv og ekspansiv finanspolitik i krisetider. Endelig står vi fortsat med den såkaldte hængekøjeudfordring i 2030’erne, hvor det i nogle år kan give mening rent midlertidigt at køre med underskud, der er lidt højere end 0,5 procent.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Vi ønsker en fleksibel budgetlov Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger