Vi masseproducerer unge udsatte

Lisbeth Zornig, Huset Zornig

Af: Lisbeth Zornig, Huset Zornig

Den: 19.04.2017 kl. 07:00

Lige nu masseproducerer vi unge udsatte. Omkring hver femte ung har syv år efter endt skolegang stadig ikke et job eller en ungdomsuddannelse. Og dette på trods af, at vi aldrig har været klogere på området for udsatte unge. De sidste par års faglige udvikling på området har været en fornøjelse at følge, men på trods af de mange gode indsatser, projekter og ildsjæle på både individ- og kommunalniveau, er det ligesom om, at vi halser efter et alt for hurtigt kørende tog. Jeg plejer at sige, at vi bliver konstant dygtigere som samfund, men de unge bliver desværre bare dårligere med endnu højere fart. Så afstanden øges på trods af indsats. 

Hvad er det så, de bøvler med, de unge? Overordnet set er det mistrivsel – ofte på flere parametre. Deres nederlag er formet af lavt selvværd, travle skilsmisseforældre, selvskade, selvmordstanker, psykiatriske diagnoser, ensomhed og selvmedicinering. Pudsigt nok bliver de mindre og mindre kriminelle. De er gået fra min generation af unge, der rasede og rasede ud på samfundet til at give sig selv skylden. 

Så hvad kan vi gøre bedre? Ud over de gode takter, der er nu, bliver vi nødt til at fortælle de unge i dag, at det faktisk ikke er deres skyld. At der er umenneskeligt store krav til dem – langt større end til deres forældre, da de var unge. At nogle er bagud på point fra starten, og at de har ret til en særlig støtte. At det ikke er, fordi de fejler noget. Vi skal også fortælle dem, at de er langt klogere, end deres forældre var på deres alder. Det kan de i øvrigt takke folkeskolen og internettet for.

Min 15-årige søn Magnus forklarede mig forleden de sorte huller i universet. Jeg havde ikke forstået det før. Men jeg ser heller ikke så mange YouTube-videoer, som han gør. Vi bliver også nødt til at fortælle dem, at vi elsker dem. At alle har ret til at blive elsket – eller i det mindste holdt af. Og den kærlighed kan man ikke lige bestille som en serviceydelse fra kommunen. Eller kan man? Kan vi give de kommunalt ansatte lov til at knuselske de umulige unger, selv om det er stik imod de tre P’er? Det kan vi godt. Og vi kan også aktivere lokalsamfundet mere. Lade varme familier og fjollede legeonkler tage nogle af de her unge til sig. Det man kunne kalde frivillige sociale mentorer. Det er i hvert fald det, jeg og cirkus Zornig forsøger at sætte i system lige nu. 

Vi skal kort sagt have fokus på at være noget for de unge mellem klokken 16 og 8. For er der ikke styr på livet og trivslen der, kan vi godt glemme alt om at få de unge til at give alt, hvad de har fra klokken 8 til 16.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Vi masseproducerer unge udsatte Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger