Af: Jane Jegind (V), formand for Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark (IFFD), og Carl Christian Ebbesen (DF), formand for Lokale- og Anlægsfonden (LOA)

Den: 07.03.2019 kl. 13:21

Hele Danmark så med fra sidelinjen, da Nicolaj Jacobsens tropper i overbevisende stil sikrede sig titlen som verdensmestre i håndbold efter en magtdemonstration mod Norge i Herning. Med smuk og offensiv håndbold cementerede Mikkel Hansen, Rasmus Lauge og kompagni sig pladsen som førsteelskere i den danske folkebevidsthed, når det kommer til sport og sportspræstationer i Danmark.

Ikke siden de gode gamle dage med Ulrik Wilbeks jernhårde ladies har håndboldsporten været så profileret, som det har været tilfældet under dette verdensmesterskab. Håbet fra Dansk Håndbold Forbund (DHF) er naturligvis, at flere unge danskere vil trække i sportstøjet og begynde at spille håndbold. Og med den opmærksomhed, håndboldherrerne har fået den seneste måned, skulle man også tro, at der er grobund for optimisme på det punkt.

Men kigger man på medlemstallene for DHF i de senere år, ser situationen ikke så rosenrød ud. Forbundet kæmper – ligesom mange andre skal det tilføjes – med faldende medlemstal, og der er i det henseende blevet givet mange forskellige bud på, hvordan de kan vende udviklingen til noget positivt. 

På opfordring fra specialforbundene har de danske kommuner investeret i flere idrætshaller, kunstgræsbaner og andre lignende facilitetsmæssige tiltag. 

Men spørgsmålet er, om vi bare kan vende denne kedelige medlemstendens ved alene at anlægge flere faciliteter, som vi i forvejen har mange af? Kan vi få nye medlemmer til at spille håndbold, fodbold og badminton ved at bygge flere haller? Eller skal vi søge helt andre veje?

Til problematikken skal det nævnes, at foreningerne, forbundene og kommunerne også kigger på andre løsninger som uddannelse og undergenrer til idrætten som for eksempel håndboldfitness og streetfodbold. Men når det kommer til netop faciliteter, tror vi i IFFD og LOA ikke, at svaret skal findes ved bare at bygge flere af de samme faciliteter som dem, vi har i dag. 

En af kommunernes vigtigste opgaver er at sikre et sundt og aktivt idræts- og fritidsmiljø for alle borgere. Derfor mener vi, at perspektivet skal bredes noget længere ud. Vi skal i højere grad prioritere bevægelsesmuligheder i bymiljøer og nye naturfaciliteter.

Vi skal kigge på, hvad der kan inspirere nye medlemmer til at deltage i de mange idræts- og fritidstilbud – gerne fællesskabsbaserede. Og på den front har vi i de senere år oplevet, hvordan alternative eller nicheprægede tilbud vinder mere og mere frem. Det skal og må vi have øje for i fremtiden.

Faciliteterne er sjældent skyld i de faldende medlemstal. Og som engagerede aktører i skabelsen og driften af idrætsfaciliteter mener vi derfor, at der sker en økonomisk skævvridning på facilitetsområdet inden for idræts- og fritidssektoren, når størstedelen af pengene bruges på noget, vi har meget af i forvejen.  

Til syvende og sidst skal den problemstilling selvfølgelig ikke tage noget fra de danske håndboldherreres præstation. Den er historisk og yderst fortjent. Derudover er det også særligt opløftende at tænke på, hvordan alle spillerne har deres oprindelse i Foreningsdanmark. 

Succesen skal derfor i høj grad tilskrives de mange frivillige ildsjæle, der lægger masser af tid og energi i klubberne og foreninger. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre, og man kan kun håbe, at det vil påvirke medlemstallet i DHF positivt. 

Men det ændrer ikke ved, at vi har et stort behov for at forandre opfattelsen af, hvad der facilitetsmæssigt kan gøres for at få flere danskere til at være aktive i fritids- og foreningslivet. Og her er opskriften bestemt ikke blot at bygge mere af det samme.

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Vi har ikke brug for mere af det samme Felter med * skal udfyldes
 
Af: Casper Lindemann
Danmarks Idrætsforbund
Den 13.03.2019 kl. 13:18

Strategisk planlægning og forvaltning af idrætsfaciliteter

svar på: Vi har ikke brug for mere af det samme

Nej selvfølgelig skal der ikke alene anlægges flere faciliteter, som vi i forvejen har mange af. Omvendt skal der heller ikke alene etableres nytænkende kreative bevægelses- og legefaciliteter som aldrig er set før. Der er brug for både og. Ikke enten eller.

Det er klart at der ikke udelukkende skal bygges mere af det samme. Med danskernes ændrede idrætsvaner er der behov for se på, hvilke faciliteter der efterspørges. Der skal være sammenhæng mellem faciliteter og aktiviteter. F.eks. er naturen blevet danskernes foretrukne idrætsarena. Der er i dag flere, der bruger naturen til idræt end haller og boldbaner. DIF kommer i næste uge med en splinterny kortlægning og analyse af outdooridræt, som bl.a. viser at der er meget få faciliteter til outdooridræt. Det er derfor oplagt at der skal investeres mere i disse faciliteter.

Mange kommuner har da også fokus på netop at samtænke facilitetsstrukturen med de ændrede idrætsvaner. Bl.a. er mange kommuner begyndt at udarbejde facilitetsstrategier, hvori ofte sættes fokus på mere multifunktionelle og fleksible idrætsfaciliteter. Herudover er idrætsforbundene også begyndt at nytænke på facilitetsområdet. F.eks. har DHF introduceret en kortbane, som i højere grad skal introducere til sporten.

Så faktisk er både DIF, kommuner og idrætsforbundene på linje med Jane og Carl Christian i betragtningerne om at der ikke alene skal bygges mere af det vi allerede har.

MEN når det så er sagt, så mener jeg ikke at man kan stille det så sort/hvidt op som Jane og Carl Christian gør i debatindlægget. I min optik er det ikke et spørgsmål om enten eller. Det bør være både og. Ja der er behov for nytænkende idrætsfaciliteter, men der er forsat også behov for at investere i klassiske idrætsfaciliteter. Hovedparten af alle børn og unge er medlem af en idrætsforening og anvender klassiske idrætsanlæg. Og flere steder i landet er der behov for nye og/eller flere klassiske idrætsfaciliteter. F.eks. er der stor efterspørgsel på svømmehaller i København.

Af: Bruno Juel Pedersen
Tidligere byrådsmedlem og foreningsrepræsentant.
Den 12.03.2019 kl. 11:59

Fleksibel tilgængelighed

svar på: Vi har ikke brug for mere af det samme

Fleksibel tilgængelighed
En fleksibel tilgang til faciliteterne er ofte en del af løsningen.
Et eksempel: Streethockey kræver ingen flerårig forhandlingsproces med en kommunal forvaltning.
Allerød tennisklub tog konsekvensen og lavede en time til time reservation af baner over nettet. Nemt at passe ind i en dynamisk hverdag og høj belægning af banerne.
Mit udsagn er baseret på mangeårige erfaring indenfor foreningslivet og på den anden side af bordet "lokale/anlægs" udvalg som foreningsrepræsentant og politiker.

Skriv hvad du søger