Morten Stig Christensen, generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund

Af: Morten Stig Christensen, generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund

Den: 04.04.2019 kl. 12:13

I et debatindlæg i Danske Kommuner skyder formanden for Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Jane Jegind, og formanden for Lokale- og Anlægsfonden, Carl Christian Ebbesen, Dansk Håndbold Forbund i skoene, at vi mener, at vejen til flere medlemmer beror på flere haller rundt omkring i Danmark. På den måde kan flere danskere spille håndbold på en bane, der er 40 x 20 meter, som vi kender det fra det netop overståede VM i herrehåndbold. Til det må jeg bare sige, at den påstand er så langt fra virkeligheden, som noget kan være. Og faktisk også, at det er ærgerligt, at to i så vigtige positioner for den danske foreningsidræt kan sidde med den opfattelse.

I Dansk Håndbold Forbund arbejder vi nemlig hver dag på at tilpasse håndbolden til samfundets og idrætsudøvernes ønsker om fleksibilitet, gode oplevelser og motion i et fællesskab. Siden 2011 har vi udviklet en række fleksible tilbud, der ikke lader sig begrænse af den almindelige håndboldbane. Vi vil nemlig have alle med, så håndbolden og foreningslivet kan være en del af et menneskes liv fra vugge til grav. 

Allerede fra toårsalderen kan de mindste være med, når håndboldbanens streger bliver udvisket af ’Trille og Trolle i underskoven’ – et univers, hvor forældre og børn leger og udvikler deres motorik med og uden bold på redskaber overalt i hallen. For børn under otte år skæres håndboldbanen ned til 13 meter i bredden på en minibane, så der nu kan være tre baner på en almindelig bane. Her får børn glæde af flere boldberøring­er, mens mor kan dyrke alt det bedste fra en effektiv håndboldtræning, når hun træner Håndboldfitness på banen ved siden af. Der er heller ikke nogen undskyldning for far, der – selvom han bøvler lidt med ryggen – spiller Five-a-side håndbold med gutterne på en kortbane, der måler 20 x 26 meter. Og så er der familiens teenager, som ikke kun træner en gang om ugen på en almindelig håndboldbane i vinterhalvåret, men som skifter halgulvet ud med sand mellem tæerne til strandhåndbold om sommeren.

Vi arbejder altså kontinuerligt med at tilpasse vores tilbud til vores medlemmers behov, men vi kan ikke gøre det alene. Der er simpelthen for meget politik og for mange aktører omkring bordet i idrætsverdenen til, at vi kan løfte udviklingen af mere fleksible haller og idrætsfaciliteter selv. Derfor har vi brug for, at kommunerne hjælper os. For os handler dét ikke kun om at få nye halfaciletter. Jovist, der er altså stadig mangel på faciliteter – særligt i de største byer – men det handler i lige så høj grad om, at kommunerne går med ind i kampen for at få flere fleksible gulve, flere fleksible bagnet og flere huller til mål i gulvene. Og så selvfølgelig også gerne flere udefaciliteter, men det er en helt anden snak. Vi har tilbuddene klar, vi yder mere end 1,6 millioner kroner i tilskud til foreninger, men vi har også brug for hjælp fra kommunerne, der skal turde kigge skævt på stregerne i hallerne. 

Og hvem siger at stregerne kun egner sig til håndbold? Mon ikke de kan rumme udvikling af volleyball, badminton, floorball og meget mere? Ligesom de kommer skolerne til gavn – skal vi ikke give lærere muligheden for at opdele klasser i forskellige idrætsaktiviteter?  

Vi vil gerne gå forrest i kampen om at sikre danskernes sundhed og dyrkelsen af fællesskabet. Forbund, kommuner og foreninger skal gå sammen om forskellige tilbud med forskellige streger på gulvet – og lade dem pege derhen, hvor de skaber de gode oplevelser. Nikolaj Jacobsens udvalgte vandt guld på en 20 x 40 meter håndboldbane. Men hvad nu hvis vi tænker ud over stregerne? 

Skal vi ikke sammen blive verdensmestre i fleksible idrætstilbud?

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Verdensmestre i fleksible idrætstilbud Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger