Tør vi pille ved det frie skolevalg?

Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune

Af: Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune

Den: 29.08.2018 kl. 08:40

Viden forpligter, siger man. Men til hvad? Og hvornår har vi pligt til at handle på vores viden? Vi ved en masse om folkeskolen, og vi taler om den. Ved frokostborde, ved køledisken, i politiske statements. En – dog stadig mindre – andel af Danmarks voksne befolkning har selv gået der – og en del har forladt den med forestillingen om, at de derfor ved alt om folkeskolen. Forskere ved en masse, og med de senere års indtog af undersøgelser af alt fra karakterniveauer til vurdering af gangarealets rengør-ing er der flere data om folkeskolens liv og levned end nogensinde før.

En ting er dog den største udfordring. En udfordring, som jeg ved, at vi bør gøre noget ved: Folkeskolen er ikke længere folkets skole, som den bør være. Folkets børn siver langsomt, men ubønhørligt fra folkeskolen og over i fri- og privatskoler. Byudvikling og bosætning gør, at elevernes kulturelle, sociale og økonomiske baggrunde ligner hinand-en. Sociale problemer klumper sig sammen; det samme gør de ressourcestærke. Eller de sportsglade, de faglige fyrtårne, de kreative. Tiden, hvor arbejdsmandens søn mødte direktørens, og musikerens mødte malermesterens, er ved at rinde ud. Til stor skade for samfundet og den sammenhængskraft, som folkeskolen skaber. Vi må kende hinanden for at vide noget om hinanden. Viden udrydder fordomme og misforståelser, viden skaber mening, ruster børn til at møde livet, giver fællesskab og lægger en dæmper på konflikter. Hvor sker det bedre end i folkeskolen?

Men det kræver, at vi og vores børn mødes i en mere blandet folkeskole, end vi har i dag. Vi skal turde samle elever på tværs af sociale, økonomiske, kulturelle og religiøse forudsætninger. Med ghetto-udspil og lokalaftaler er vi på vej i udsatte boligområder, men vi skal længere endnu. Vi skal turde bryde med kendte strukturer på tværs af kendte skel. Vi skal turde gøre op med det frie skolevalg, som på visse områder står i vejen for en sund udvikling af folkeskolen. Tør vi det? Tanken virker skræmmende for nogle. Men alternativet er ubærligt: En folkeskole, der langsomt, men sikkert visner hen, mens elever og forældre siver væk til homogene fri- og privatskoler. Og lader generationer af børn stå uden viden og erfaringer om grundlæggende forskelle i levevilkår. Viden forpligter. Det samme gør evnen til at handle, før det er for sent. •

Kommenter denne debat
Svar på dette indlæg: Tør vi pille ved det frie skolevalg? Felter med * skal udfyldes
 
Af: Karsten Suhr
Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier
Den 30.08.2018 kl. 10:08

Frit skolevalg – et demokratisk overskud

svar på: Tør vi pille ved det frie skolevalg?

Viden forpligter, ja, men det gør demokratiet også. Thomas Medum skriver i sit indlæg, at folkeskolerne er pressede af de frie, private skoler, men hvordan måler han det? Der er intet forskningsmæssigt belæg for at hævde, at de frie private skoler presser folkeskolerne, ej heller ensidigt optager bestemte forældregrupper, så udsagnet er udelukkende ideologisk.

I indlægget skriver Thomas Medum samtidig, at andelen af elever i de frie private skoler er bekymrende. Dertil skal det markeres, at over 80 % af grundskoleeleverne i Danmark går i folkeskolerne. Kun 17 % går i de frie skoler. I ethvert andet erhverv ville man begynde at tale om monopol, såfremt en virksomhed havde over 80 % markedsandel.

I et demokratisk samfund bør politikerne give borgerne valgmuligheder, specielt i de faser af livet, hvor et valg har stor betydning. Skolevalg har endog meget stor betydning for både familien og for barnet. Det er vigtigt, at forældrene har mulighed for at vælge den skole, der passer til den enkelte families værdier og holdninger, - det er forudsætningen for en succesfuld skolegang. Alle børn er forskellige, ligesom alle skoler er forskellige. Alene derfor er det frie skolevalg – også indenfor den offentlige skole – essentiel.

Drømmen om at vende tilbage til tider, hvor alle samfundslag mødes i samme folkeskole, er en illusion om, at vi kan ændre på borgernes mulighed for at bosætte sig, hvor de ønsker. Skolernes sammensætning – både folke- og privatskoler – er et billede af det lokalområde, skolerne ligger i. Og ingen ønsker vel at tvangsbosætte landets borgere eller transportere elever rundt i busser til forskellige skoler, så de derved mister det lokale fællesskab. Og hvem er det, der skal beslutte, hvilket fællesskab der er det rigtige? Det tror vi på er bedst overladt til forældre og børn.

Thomas Medum stiller spørgsmålstegn ved, om Folkeskolen kan vedblive med at være folkets skole. Man kan stille spørgsmålet, om folkeskolen er folkets skole, eller om den er blevet til politikernes skole. De mange forandringer, der de senere år er sket i folkeskolerne, både i landspolitik og på kommunalt plan har i hvert tilfælde ikke imødekommet forældrenes ønsker. Det er på tide, at folkeskolerne gives mere frihed, således at de dygtige ledere og lærere, der er på skolerne, får mulighed for, i samarbejde med forældre og elever, at udvikle den enkelte skole.

Skriv hvad du søger